Miljøledelse betyder, at en virksomhed systematisk og bevidst
inddrager miljøhensyn i driften af virksomheden og har en
organisatorisk struktur, fremgangsmåder og metoder til at udvikle,
indføre, opnå, gennemgå og vedligeholde miljøpolitikken.
En virksomhed kan enten indføre sit eget miljøledelsessystem eller
indføre miljøledelse efter en standard eksempelvis ISO 14001 og vælge
at få systemet certificeret. For at blive certificeret stilles der
krav om, at en autoriseret uafhængig tredjepart, kontrollerer at
systemerne fungerer efter hensigten. Hvis miljøledelsessystemet
godkendes bliver det "certificeret" og virksomheden får
et certifikat som bevis herpå.

Xerox
har et langsigtet mål om, at alle Xerox virksomheder skal indføre
certificerede miljøledelsessystemer. I Europa er vi tæt på at nå
målet:
•
Alle Xerox' produktionsvirksomheder er miljøcertificeret efter ISO
14001.
•
Xerox genbrugscenter i Venray i Holland er miljøcertificeret efter
ISO 14001.
•
Xerox Danmark A/S, blev som den første danske IT-virksomhed, ISO
14001 certificeret.
ISO 14001:
ISO 14001 er en betegnelse for en international miljøstandard, der
anvendes til at certificere virksomheders miljøledelsessystemer.